Hop til hovedindhold
Den hjertesunde diætist logo

Forside

Opskrifter

Ingredienser

Om diætisten

Forside

Opskrifter

Ingredienser

Om diætisten

Instagram

Linkedin

Kontakt

ForsideOpskrifterIngredienserOm diætistenKontakt
Log indOpret bruger
CookiesWeb tilgængelighed

Indkøbsliste

Den hjertesunde diætist logo

Vegetarisk moussaka

Arbejdstid: 30 minutter

Tid i alt: 120 minutter

Kan man lave moussaka i en vegetarisk udgave? Ja, hvorfor ikke! Den er proppet med en masse skønne grøntsager, krydderier og belugalinser, som tilsammen giver en ret der er fuld af smag, gode konsistenser og ikke mindst mætter godt. 

 

Moussaka kan på sin vis godt minde lidt om lasagne, blot hvor der bruges kartofler i stedet for lasagneplader. Derudover er krydderierne og smagene lidt anderledes. Jeg har valgt at der i denne ret bruges belugalinser i stedet for oksekød. Belugalinser synes jeg personligt har en godt “bid” i sig, sammenlignet med fx røde linser, hvorfor jeg synes den gør noget godt i denne ret. Jeg er vild alle de smagsfulde krydderier, der bliber tilføjet i “linsesaucen”, da der giver så meget smag. 

 

Man mangler på ingen måde kød i retten, også ligger retten bare godt i maven. Der er brugt morneysauce til denne i en let udgave, for at mindske indholdet af mættet fedt. Der bliver ikke gået på kompromis med smagen, og bidrager med noget cremethed og ostesmag, uden det dog bliver for meget. 

 

Hvis du er vild kombinationen af kartofler, bagte grøntsager og en smagsfuld linsesauce og ost, er denne ret noget for dig!

aftensmad

bælgfrugter

Billede af Vegetarisk moussaka

aftensmad

bælgfrugter

Opskrift

Ingredienser

Ingredienser

Løg
1 stk.
Hvidløg, fed
2 stk.
Gulerod
2 stk.
Kartofler
500 gram
Aubergine
1 stk.
Squash
1 stk.
Belugalinser
200 gram
Morneysauce, Let
400 gram
Soltørrede Tomater
100 gram
Vand
5 dl.
Chili, Stødt
0,5 tsk.
Paprika, sød
2 tsk.
Spidskommen
2 tsk.
Tørret Oregano
2 tsk.
Tørret Timian
2 tsk.
Hakkede Tomater
2 dåse
Tomatpuré
80 gram

Opskrift

Fremgangsmåde 

  1. Snit løg fint. Pres hvidløg. Vask og snit gulerod fint. Skyl linserne under vand i en si. 
  2. Find en stor gryde frem. Tilføj lidt olie, og steg løg og hvidløg af i et par minutter. Herefter tilføjes gulerodstykkerne og krydderier. Steg yderligere et par minutter. 
  3. Nu tilsættes der tomatpuré. Rør godt rundt. 
  4. Herefter skal hakkede tomater, vand, soltørrede tomater og belugalinser i. Rør igen det hele godt sammen, og lad det simre i ca.30 minutter. Rør ind i mellem. 
  5. Vask og skyl kartofler, squash og aubergine. Skræl kartoflerne, og skær dem tynde skiver. Aubergine og squash skæres i skiver på den “lange side”. 
  6. Varm ovnen op til 180 grader varmluft. 
  7. Find et ildfast fad frem. Når retten har simret færdig, skal moussakaen bygges:
  8. 1. Først lægges et tyndt lag af linsemassen i bunden. 2. Herefter fordeles halvdelen af kartoffelskiverne. 3. Så bruges halvdelen af linsemassen. 4. Halvdelen af morney saucen 5. Et lag med aubergine, og her ovenpå et lag af squash som “midterlag”. 6. Resterende linsemasse 7. Resten af kartoffelskiverne 8. Resten af morneysaucen 
  9. Bag den i ovnen i ca.50 minutter ved 180 grader.

Sundhedsfaglig info

Grøntsager 

Retten indeholder både aubergine, squash, gulerødder. Desuden tæller hakket tomater og tomatpuré også med i grøntsagsbudgettet. Deler du retten op i 6 stykker, vil et stykke moussaka bidrage med næsten 300 gram grøntsager. Fødevarerstyrelsen anbefaler danskerne at spise mindst 300 gram grøntsager, hvorfor denne vegetariske moussaka hiver dit grøntsagsbudget op på mindste-anbefalingen. 

 

Kartofler

Kartofler er ikke en grøntsag, men er en udemærket kilde til kulhydrat og dermed energi til kroppen. 

De indeholder stivelse og 1,4 gram kostfibre pr. 100 gram, hvorfor de bidrager med en god mæthed til måltidet.

 

Kostfibre 

Kartofler, grøntsager, særligt gulerødderne, samt belugalinserne bidrager med kostfibre i retten. 

Et stykke af den vegetariske moussaka giver ca. 9,5 gram kostfibre. Det anbefalede indtag af kostfibre for kvinder er på mindst 25 gram dagligt, og 35 gram for mænd. Denne ret bidrager derfor med en god mængde kostfibre til den anbefalede mængde dagligt. Kostfibre er medvirkende til at sænke og holde kolesteroltallet nede, samt bidrager med en god mæthed.  

 

Vitaminer og mineraler 

Kartofler og grøntsagerne bidrager til særligt med vitaminerne C- og A, samt mineralerne kalium, calcium og magnesium. 

Belugalinserne bidrager med mange vitaminer som A, K, C, biotin og folat, samt mineralerne kalium, magnesium, calcium og jern og selen. 

Relaterede opskrifter

Billede af Banankage med kikærter og chokolade

Banankage med kikærter og chokolade

bælgfrugter

dessert

mellemmåltid

Billede af Mazarinkage med bælgfrugter

Mazarinkage med bælgfrugter

bælgfrugter

dessert

Billede af Svamperisotto med linser og ærter

Svamperisotto med linser og ærter

aftensmad

bælgfrugter

Billede af Butterbeans-spidskåls tzatziki med bagt blomkål, tomater og gråærter

Butterbeans-spidskåls tzatziki med bagt blomkål, tomater og gråærter

bælgfrugter

sommermad

tilbehør

Billede af Beluga bolognese

Beluga bolognese

aftensmad

bælgfrugter

fiberrig

Billede af Kartoffel-jordskokkesuppe med torsk, æble og sprøde jordskokkechips

Kartoffel-jordskokkesuppe med torsk, æble og sprøde jordskokkechips

aftensmad

fisk

suppe