Pestosnegle - har du prøvet det før? hvis ikke, er dette en oplagt mulighed! Det er min to-go opskrift til madpakken eller hvis jeg skal på tur, hvor maden skal være smagsfuld og ikke for besværlig. Dejen og pestoen kan mixes sammen dagen forinden, så alt du skal gøre dagen efter er at rulle dejen sammen og bage den i ovnen. Desuden er pestosneglene også fryseegnet, så her kan du også nemt lave en stor portion, så du kan tage nogle op efter behov.
I dejen er der brugt hvide bønner, så ikke kan smages, men bidrager med svampethed til dejen. Hvide bønner kan fx være cannellini, butter beans eller lima bønner. Du kan købe dem færdigkogte på dåse i de fleste butikker, eller selv koge dem.
Hjemmelavet pesto er nemt og lækkert selv at blende sammen, og resterne kan du gemme til fx en lækker pastaret. Skal det være ekstra nemt, kan du dog vælge blot at købe en færdiglavet pesto.

mellemmåltid
fuldkorn
Både fuldkornsmel og de hvide bønner er med til at øge fiberindholdet i pestosneglene.
De Nordiske Næringstofanbefalinger anbefaler et indtag på mindst 25 gram pr. dag for kvinder, og 35 gram pr. dag for mænd. Kostfibre er medvirkende til at sænke og holde LDL-kolesterol nede.
Pestoen er lavet på mandler og olivenolie, som er rige på fedtstoffer fra planteriget. De bidrager derfor med både enkelt- og flerumættede fedtstoffer, som har en positiv effekt på hjertekredsløbet og HDL-kolesterol. Prioriterer du de umættede frem for de mættede fedtstoffer, kan du reducere dit LDL-kolesterol, og dermed forebygge åreforkalkning.
Pestoen indeholder en smule parmesan, som indeholder lidt mættet fedt, med udgør en yderst lille andel af det, som en pestosnegl vil indeholde.
Hvide bønner bidrager med forskellige B-vitaminer som B1, B2, B6, biotin og folat. Derudover indeholder de mange mineraler som kalium, calcium, magnesium, jern, zink og selen.
Fuldkornsmel øger næringsindholdet med B vitaminer som folat og biotin, samt en række mineraler som kalium, calcium, magnesium, fosfor, jern, zink og selen.
Ost bidrager desuden med en god mængde calcium, som er godt for at vedligeholde vores knogler.

fuldkorn
morgenmad

brød
fuldkorn
morgenmad

aftensmad
fjerkræ
fuldkorn

aftensmad
frokost
fuldkorn

aftensmad
bælgfrugter
fuldkorn

dessert
mellemmåltid