Hop til hovedindhold
Den hjertesunde diætist logo

Forside

Opskrifter

Ingredienser

Om diætisten

Forside

Opskrifter

Ingredienser

Om diætisten

Instagram

Linkedin

Kontakt

ForsideOpskrifterIngredienserOm diætistenKontakt
Log indOpret bruger
CookiesWeb tilgængelighed

Indkøbsliste

Den hjertesunde diætist logo

Spidskålssalat med linser og avocado-ingefærdressing

Arbejdstid: 20 minutter

Tid i alt: 50 minutter

Dette er en af mine yndlings TO-GO salater, som virkelig er utrolig simpel, men smagfuld og mættende: Spidskålsalat med linser vendt i avo-ingefær dressing. Spis den med fx fisk, eller som en måltidssalat med fx hytteost, nødder og lidt syltede rødløg. 


Portionen svarer til ca. 2 personer, hvis der kun spises salaten som det primære i måltidet, eller til ca. 4 personer, som tilbehør til et måltid sammen med eksempelvis fisk ellerkylling og kartofler, brød eller lignende.

aftensmad

frokost

grøntsager

bælgfrugter

Billede af Spidskålssalat med linser og avocado-ingefærdressing

aftensmad

frokost

grøntsager

bælgfrugter

Opskrift

Ingredienser

Ingredienser

Spidskål
350 gram
Belugalinser
100 gram
Avocado
1 stk.
Fraiche Max 10%
2 dl.
Ingefær, frisk
12 gram
Citronsaft
1 spsk.

Opskrift

Fremgangsmåde

  1. Skyl linser, og kog dem efter anvisning på pakken. 
  2. Skyl og snit spidskål fint, og hæld det op i en stor skål. 
  3.  Halvér avocado, fjern stenen og skralden. Læg avocado-kødet i en foodprocessor eller blender. Fjern også skralden fra ingefær, og læg det ligeledes i foodprocessoren. Tilføj så yoghurt/creme fraiche, citronsaft samt lidt salt og peber. 
  4. Når linserne er kogt, hældes vandet fra. Hæld dem i skålen med spidskål. 
  5.  Vend nu dressingen i salaten, og bland det godt sammen med to skeer. 
  6. Velbekomme!

Sundhedsfaglig info

Bælgfrugter

Belugalinserne øger næringsindholdet i form af kostfibre og protein. 

Ønsker du at bruge danske bælgfrugter i lasagnen, kan du med fordel udskifte beluga-linserne med fx anicia-linser. 

Spiser du portionen, der er beregnet til én person (som et måltid). vil du indtage ca.100 gram kogte bælgfrugter, hvilket opfylder Fødevarestyrelsens anbefaling på 100 gram kogte bælgfrugter dagligt.


Grøntsager 

Denne opskrift indeholder en stor mængde spidskål, som er rig på mange vitaminer og mineraler som eksempelvis vitamin A, K, C og folat, samt mineraler som kalium og calcium. Fødevarerstyrelsen anbefaler danskerne at spise mindst 300 gram grøntsager, hvoraf halvdelen mindst skal bestå af grove grøntsager som fx spidskål.


Umættet og mættet fedt

 Vælger du en creme fraiche med lav fedtprocent, kan du mindske dit indtag af mættet fedt. Desuden er avocado også en fin kilde til umættet fedt. Prioriterer du i højere grad mad med umættet fedt, i stedet for mad med mættet fedt, kan det være medvirkende til at sænke dit kolesteroltal eller sørge for, at det bliver holdt nede. 


Relaterede opskrifter

Billede af Gulerodssuppe med karry, ingefær, blomkål og kikærter

Gulerodssuppe med karry, ingefær, blomkål og kikærter

aftensmad

bælgfrugter

Billede af Bagt blomkål med tahinsauce

Bagt blomkål med tahinsauce

aftensmad

grøntsager

Billede af Fiske enchiladas med frisk tomatsalsa

Fiske enchiladas med frisk tomatsalsa

aftensmad

fisk

grøntsager

Billede af Rød karry med mørksej - nem asiatisk ret med fisk

Rød karry med mørksej - nem asiatisk ret med fisk

aftensmad

asiatisk

fisk

Billede af sprøde broccolikugler

sprøde broccolikugler

bælgfrugter

grøntsager

tilbehør

Billede af Boller med hvide bønner

Boller med hvide bønner

bælgfrugter

fiberrig

morgenmad