Arbejdstid: 30 minutter
Tid i alt: 90 minutter
Proteinrig rødbedepasta -helt uden kød! Jeg er ret vild med at vende pasta i en cremet “sauce” lavet på bl.a. bønner og hytteost. Det giver både en lækker konsistens, og bidrager med protein til retten. Desuden har pastaretten den fineste farve. og hvem vil ikke spise en lyserød pasta?
Top den fx med valnødder, lidt salatost og frisk persille. Du kan både spise den, som et måltid i sig selv, eller som tilbehør til en ret.

bælgfrugter
fuldkorn
vintermad
De hvide bønner øger næringsindholdet i form af kostfibre og protein.
Fødevarestyrelsen anbefaler 100 gram kogte bælgfrugter dagligt. Laver du 4 portioner ud af retten, vil du indtage ca. 60 gram kogte bælgfrugter pr. portion.
Rødbede og hvidløg tæller med i grøntsagsbudgettet. Spiser du ¼ portion, vil du indtage ca. 75 gram grøntsager. Sundhedsstyrelsen anbefaler danskerne at spise mindst 300 gram grøntsager. Retten kan være med til at øge dit indtag af grønt i kosten og opnå anbefalingen.
Vælger du pasta med fuldkorn, kan du være medvirkende til at øge dit indtag af fuldkorn, og arbejde dig op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 90 gram fuldkorn dagligt De Nordiske Næringstofanbefalinger angiver, at de sundhedsgavnlige effekter forstærkes ved at spise mindst 90 gram eller mere dagligt. Fordelen ved at spise fuldkorn er, at du forebygger du udvikling af livsstilssygdomme som hjertekarsygdom, diabetes og visse kræftsygdomme som fx tyk- og endetarmskræft.
Butterbeans og fuldkornspasta er med til at øge indholdet af kostfibre i retten, men også peberfrugt indeholder en smule.
Spiser du én portion, vil du indtage ca. 13 gram kostfibre. De Nordiske Næringstofanbefalinger anbefaler et indtag på mindst 25 gram pr. dag for kvinder, og 35 gram pr. dag for mænd. Kostfibre er medvirkende til at sænke og holde LDL-kolesterol nede.
Rødbede bidrager desuden med vitamin C og folat, samt mineraler som kalium, calcium, magnesium og jod.
Butterbeans bidrager med forskellige B-vitaminer som B1, B2, B6, biotin og folat. Derudover indeholder de mange mineraler som kalium, calcium, magnesium, jern, zink og selen.

bælgfrugter
sommermad
tilbehør

aftensmad
fuldkorn
grøntsager

bælgfrugter
frugt
morgenmad

bælgfrugter
frokost
pålæg

bælgfrugter
dessert

aftensmad
bælgfrugter
grøntsager