Hop til hovedindhold
Den hjertesunde diætist logo

Forside

Opskrifter

Ingredienser

Om diætisten

Forside

Opskrifter

Ingredienser

Om diætisten

Instagram

Linkedin

Kontakt

ForsideOpskrifterIngredienserOm diætistenKontakt
Log indOpret bruger
CookiesWeb tilgængelighed

Indkøbsliste

Den hjertesunde diætist logo

Daddelbarer med pistacie og mørk chokolade

Arbejdstid: 40 minutter

Tid i alt: 100 minutter

Daddelbarer med pistacie og mørk chokolade - nøjjjj, det smager helt fantastisk!
- 3 ingredienser er alt du skal bruge, for at lave denne LÆKRE snack! 
Der er vel lidt Dubai chokolade vibe over den, vil nogle sige, fordi der er pistacie i. 
Dette smager dog altså noget bedre i min optik, og har selvfølgelig tilmed et mere hjertesundt indhold også.


Nyd dem som en lækker, lille dessert eller sød snack til kaffen.

dessert

dessert

Billede af Daddelbarer med pistacie og mørk chokolade

dessert

dessert

Opskrift

Ingredienser

Ingredienser

Dadler, Friske
400 gram
Pistacienødder
130 gram
Mørk Chokolade 72%
60 gram

Drys

Pistacienødder
15 gram

Opskrift

Fremgangsmåde

  1. Blend 130 gram pistacienødder i en kraftig foodprocessor eller lignende. Skrap kanterne med nøddestykkerne ned ind i mellem, så alt bliver blendet. Giv ikke op! - det tager nogle minutter (ca. 5 minutter), men lidt efter lidt begynder massen at blive mere og mere samlet og derefter cremet. Tilføj evt. en smule salt for at fremme smagen, men det kan undlades. 
  2. Find et ildfast fad frem, og put et stykke bagepapir i. Fjern alle stenene fra dadlerne, og pres dem så ned i fadet, hvor du placerer dadlerne side om side. Min masse fyldte ca. halvdelen af et almindelig lasagnefad, så du kan fint bruge et mindre fad også.
  3. Smør derefter pistaciecremen ovenpå. 
  4. Smelt den mørke chokolade over et vandbad eller i mikroovnen, og fordel det ovenpå pistaciecremen. 
  5. Til sidst hakkes der lidt pistacienødder, som kan drysses ovenpå chokoladen. 
  6. Stil fadet på køl en times tid, og skær derefter massen ud i ønskede stykker.
  7. Opbevar dem i en tætlukket beholder på køl.

Sundhedsfaglig info

Kostfibre

Dadler bidrager med kostfibre. De Nordiske Næringstofanbefalinger anbefaler et indtag på mindst 25 gram pr. dag for kvinder, og 35 gram pr. dag for mænd. Kostfibre er medvirkende til at sænke og holde LDL-kolesterol nede. 


Mættet og umættet fedt

Opskriften indeholder pistacienødder, som bidrager med umættet fedt, der er hjertesundt.  

Mørk chokolade indeholder mættet fedt. Dog udgøres indeholdet af mættet fedt i chokolade primært af den mættede fedtsyrer kaldt “stearinsyre”. Modsat andre typer af mættet fedtsyrer, som ses at have en negativ påvirkning på kolesteroltallet, ses det at stearinsyre har en neutral påvirkning på kolesteroltallet. Det betyder ikke, at det anbefales at spise en masse chokolade, men det kan være et fint alternativ sammenlignet med andre søde sager, som er rige på fx sukker og mættet fedt. 


Vitaminer og mineraler 

Dadler er utrolig næringsrige, og bidrager bl.a. med vitaminer som A og C og B-vitaminer som folat, samt mineraler som kalium, magnesium, calcium, krom og zink. Mørk chokolade bidrager særligt mineralerne kalium, magnesium, calcium, selen, krom og lidt jern. 

Relaterede opskrifter

Billede af Græskar-pandekager

Græskar-pandekager

dessert

mellemmåltid

morgenmad

Billede af Chokolademousse lavet på kun 2 ingredienser

Chokolademousse lavet på kun 2 ingredienser

bælgfrugter

dessert

Billede af Romkugler lavet på kikærter og dadler

Romkugler lavet på kikærter og dadler

dessert

mellemmåltid

Billede af Maricpankugler med kikærter

Maricpankugler med kikærter

bælgfrugter

dessert

Billede af Nicecream med chokolade - is lavet på bananer

Nicecream med chokolade - is lavet på bananer

dessert

frugt

Billede af Mazarinkage med bælgfrugter

Mazarinkage med bælgfrugter

bælgfrugter

dessert